Markedsføring i julen – hvad med emails?

Hvad kan du som virksomhed gøre i forhold til markedsføring via email? Hvordan kan du skabe et nyhedsbrev der emmer af julestemning?

1. Læg en publiceringsplan

Før du udfylder hvert enkelt felt, bør du sætte dig for at lave en publiceringsplan for hele juleperioden. Det kan være svært at lave en vellykket kampagne uden en konkret handleplan, og det er derfor vigtigt at vide hvad der skal sendes ud hvornår. Læg særlig vægt på de vigtige dage i december og ugerne op til, som Lucia-dag, Adventssøndage, Black Friday, osv. Her kan du med fordel gøre lidt ekstra ud af dine emails.

2. Tilbud

Nyhedsbrevet er en oplagt platform til at dele gode tilbud med dine abonnenter. Tilbuddene kan fremgå som dagligt eller ugentligt, eller i forbindelse med særlige anledninger som Black Friday. Hvis du kender lidt til abonnenternes interesser, kan du segmentere modtagerne i grupper, så de modtager tilbud specielt tilpasset deres interesser.

Ofte kan du formulere tilbuddene som advents- eller tidlige julegaver. Eksempelvis kunne tilbuddet bestå af at give kunden rabat på et produkt, hvis de køber mere end ét. Eller hvad med at lave rabatkoder, som dine abonnenter kan give videre til familie og venner i form af gavekort?

3. Pynt op til jul

Nyhedsbrevet er et meget visuelt medie, og der er frie tøjler til at være kreativ. Prøv for eksempel at “pynte op” med digitale juletræer, julekugler og nyfalden sne – også selvom den hvide jul endnu ikke har meldt sig. Det skaber blikfang og hyggelig stemning, og giver også et friskt pust fra årets øvrige nyhedsbreve. Heldigvis har vi mange funktioner, som gør det nemt og enkelt at jule løs med forskellige designs. Alt du skal gøre er at vælge det, du bedst kan lide, og tilpasse det efter dine behov.

4. Emnefelter der emmer af jul

For at understrege at dine nyhedsbreve i december ikke bare er rutine-mails, kan du med fordel allerede sætte gang i julehyggen i emnefeltet. Det er trods alt ofte det, der får folk til at klikke på mailen.

Vær dog opmærksom på at der er mange om budet, som ofte har samme tanke. Kan du skille dig ud med lidt god humor, et godt ordspil eller fortælle hvorfor kunden bør klikke på netop jeres mail, så har du allerede et godt forspring.

5. Husk CTA!

For at få læseren til rent faktisk at klikke ind og foretage noget, er det essentielt at inkludere en “Call To Action” i bunden. Det er klart en fordel, hvis du har mulighed for at bruge lidt ekstra tid på at lave en kreativ jule-relateret CTA, for at vise læserne at tilbuddet er unikt for julesæsonen. Og kan du linke til en specifik produktside eller landingsside, har du allerede et rigtig solidt grundlag for en effektiv julekampagne.

6. Tag ved lære af tidligere år

Julen er traditionernes tid – men det betyder ikke at nytænkning er ude af billedet. En julekampagne er noget man som virksomhed bør lave hvert år, og dermed har du en oplagt mulighed for at lære af de tidligere år, og sætte skarpt på hvad der fungerede, baseret på resultaterne. Virkede nogle af metoderne bedre på bestemte målgrupper? Var de hyggelige og klassiske overskrifter mere effektive end de vittige og uformelle?

Tilpas årets kampagne efter sidste år, og husk at notere resultaterne til næste år.

7. Lav en Julekalender

Ikke for at trutte for meget i eget horn, men en digital julekalender ER en af ​​de mest effektive marketingsmetoder, du kan investere i op til jul. Det er i alt sin enkelthed en digital julekalender med 24 låger, som typisk fyldt med spørgsmål abonnenterne kan svare på, og vinde fede præmier. Så er der noget at glæde sig til hver dag frem til Juleaften!

Læs mere: Julekalender på Facebook og hjemmeside

Men hvad får du og din virksomhed så ud af det? Nu hvor GDPR er trådt i kraft, har du en perfekt chance for at få samtykke til at gemme kontaktoplysninger, eksempelvis gennem præmier og konkurrencer i din julekalender. Husk blot at være åben og ærlig om, hvad virksomheden anvender informationerne til, såsom oplysning om tilbud eller anden relevant information. Svindel eller misvisning er hverken lovligt eller særlig smart, når du vil styrke kundernes tillid til virksomheden.

Prøv en gratis demo af Julekalender