10 tips til markedsføring i julen

Hvorfor er det så veloplagt at lave markedsføring i julen? Først og fremmest er julen en tid med masser af fælles traditioner og emner, som er nemme at tage fat i når der skal gang i annonceringen. Dernæst er det bevist, at vi i den søde juletid er mere modtagelige overfor nye ting, når julehyggen sænker sig og Last Christmas runger i radioen.

Undgå at udsætte din planlægning til sidste øjeblik!

Her er vores top 10 tips til god markedsføring i årets sidste tid:

1. Planlæg i god tid

For at skabe en gennemtænkt kampagne skal alt være på plads, når juletiden står for døren. Julen har tendens til at komme lidt bag på mange af os (i modsætning til dengang man var barn, hvor der altid var længe til jul). Jo større dit firma er, desto mere arbejde kræves der. Men selv inden for SMB-markedet er det en god idé at starte allerede i slutningen af sommeren.

En kampagne kan eksempelvis indeholde et overblik over alle nyhedsbreve, hvornår de bliver sendt ud, hvad de skal indeholde, og hvem de skal sendes til. Derudover bør du overveje tiltag såsom tidsbegrænsede SMS-tilbud, promoveringer på sociale medier (og hvad de skal indeholde), en julekalender med oversigt over hvert enkelt spørgsmål og præmier, samt oversigt over tilpasning af virksomhedens hjemmeside.

2. …men vent lidt med at række ud til kunderne!

Selvom du er ude i god tid med din planlægning, er det essentielt at starte kampagnen på et optimalt tidspunkt. Hvis du er for tidligt ude, kan det nemt få den modsatte effekt – alle der har haft fornøjelsen af at se brunkager og nissemænd på hylderne i oktober, kan skrive under på at det hurtigt kan blive for meget af det gode.

Du kan med fordel give dine kunder muligheden for at tilmelde sig kampagner, din julekalender eller konkurrencer i begyndelsen af november, men vent gerne med resten af julemarkedsføringen til midten af november eller helt indtil 1. december.

3. Spred juleglæde

Prøv at tage et kig på videoen nedenfor, og sig at den ikke er rørende. Det her er et klassisk eksempel på god markedsføring i julen. Ja ja, det er ganske vist “bare” markedsføring, men glæden ved at se de trætte rejsende pakke deres gaver op og få det de ønskede sig, er ganske ægte.

I julen har vi en tendens til at «sænke paraderne» og være mere modtagelige overfor «sentimentale virkemidler», så længe de præsenteres på en reel og uanmassende facon, og virksomheden er i stand til at sætte sig i øjenhøjde med forbrugeren. Lad dig inspirere og overvej, hvordan du kan bidrage til at sprede glæde blandt dine kunder i år. Julen er en fantastisk mulighed for at vise den mere menneskelige side af virksomheden, og fokusere mindre på produkter.

Et godt tiltag, der er nemmere at implementere end gaveregnen i videoen ovenfor, er at give en smule af virksomhedens fortjeneste til velgørenhed i julen, som Bonaquas Gi vand til Afrika-kampagne. Det skaber en bedre generel opfattelse af virksomheden, men vigtigst af alt bidrager I til mennesker i verden, der har brug for det. Langt de fleste kunder ser det som et kæmpe plus, måske lige med undtagelse af få bitre gamle mænd i kommentarerne.

4. Det er OK at være kynisk

Når det er sagt, så er det ikke alle virksomheder hvis image passer ind med den evigt positive, hjertevarme tone. Sørg for, at din markedsføring matcher jeres brand. Et godt eksempel på en lidt friskere kampagne er nedenstående fra Hotel Tonight.

Uden at være alt for fræk, og med et glimt i øjet øjet, stikker de til noget som rigtig mange kender til – nemlig hvordan vi i juletiden ofte skal forholde os til ikke-så-nære slægtninge, samt ukomfortable og improviserede overnatningsløsninger. Smart måde at sælge hoteller på!

5. Arranger konkurrencer

Er præmier i virkeligheden ikke bare gaver? Konkurrencer er oplagte i juletiden, og vores erfaring siger, at det er lettere at få folk til at tilmelde sig når julemusikken runger i baggrunden. Her kan du for eksempel offentliggøre quiz-spørgsmål på Facebook, virksomhedens hjemmeside eller bedst af alt: som del af en sjov julekalender, med nye opgaver og spørgsmål hver dag. Sidstnævnte er noget vi hos Make har skabt et meget brugervenligt værktøj til, og det har vist sig at være utrolig populært, år efter år.

Julekalenderen er en åbenlys mulighed for at indsamle samtykke, til at sende emails og SMS’er til deltagerne, i komplet overensstemmelse med de nye GDPR-regler.

6. Tilbud og rabatkoder

Selv uden konkurrencer og vilde præmier, kan en julekalenderen være et oplagt medie til at uddele sæson-relaterede tilbud og personlige rabatter til trofaste kunder og følgere, og vise hvor meget jeres virksomhed sætter pris på dem. Det er en lækker win-win situation, hvor dine kunder får en god pris på udvalgte produkter, og du får et opsving i omsætning. Hvis du er mere interesseret i at øge din nuværende kundekreds, kan du give dem, der deler julekalenderen større chancer for at vinde en stor præmie.

Egne rabatkoder eller kuponer gør det også nemt at måle, hvor mange leads og salg der genereres gennem julekampagnerne. Så er du fri for at spekulere på, om kampagnerne har en god effekt eller ej.

7. Tæl ned til Juleaften

Det er faktisk ikke en helt dum idé at sætte korte deadlines, ved eksempelvis at skifte imellem tilbud, imens man tæller ned til Juleaften. Med en julekalender kan du udsende nye tilbud hver dag frem til d. 24. december, hvor kunderne vil blive opfordret til at handle hurtigt, hvis de skal nå at udnytte tilbuddene. Husk dermed at det også er vigtigt at sætte ekstra tid af til afsending af varer, så alt kommer frem i tide.

8. Husk mærkedagene!

Mærkedage er en fantastisk mulighed for at gøre lidt ekstra ud af din markedsføring. Dage som Black Friday og Cyber Monday er i de sidste par år blevet større og større i Danmark – dage som er centreret om at købe produkter. Det er med andre ord en chance du som virksomhed ikke vil gå glip af, og det er samtidig en genial undskyldning for at kickstarte din julekampagne, eftersom begge mærkedage finder sted i November.

Nedenfor er en oversigt over vigtige mærkedage:

  • Black Friday
  • Cyber Monday
  • Lucia-dag
  • 1. til 4. søndag i advent
  • 24. december – Juleaften
  • 25. december – 1. juledag
  • 26. december – 2. juledag
  • 31. december – Nytårsaften

9. Pynt op for ekstra julestemning

Det kan være en fordel at lave lidt oppyntning på hjemmesiden, så julestemningen for alvor kan indtage sin plads – og så behøver det ikke engang at være svært. Både på hjemmesiden såvel som på sociale medier, kan du bruge flere julebilleder, smide nogle nissehuer på logoet, ændre farver til rød og grøn, eller endda tilføje animeret sne. Ønsker du at gøre det samme med dit nyhedsbrev, er det faktisk endnu nemmere; Make har nemlig flere skabeloner, der gør juleoppyntningen let som en leg.

10. Følg op i nytåret

Julen er forbi, og snart banker står hverdagen igen for døren, og for virksomhederne kan det være svært at holde købefesten igang, når juleanden er spist og bordbomberne er sprunget. Hvordan overfører du det forhold der var ind i det nye år? Et eksempel kunne være at skabe nye kundeforhold gennem nyhedsbreve og sms’er, eller få indsigt i dine kunders interesser gennem en Survey? Jul er jo kun begyndelsen, og de gode resultater vil helt sikkert vare indtil længe efter påske.

Prøv en gratis demo af Julekalender